

Bestil Billetter her:
Bemærk VENLIGST!
Vi modtager
ikke dankort
el. kreditkort men gerne
kontanter og MobilePay
Glæd jer - nu er de tilbage
"NAT´s
Bakkesangerinder"
......søde, sjove og frække sange
fra "Bakkens Hvile"
instruktion: Tove von Jessen
pianist/arrangør: Thomas Hübertz
Re-Premiere
lørdag d. 6 nov. kl.15.00 - UDSOLGT
søndag d. 7 nov. kl. 15.00 - UDSOLGT
fredag d. 12 nov. kl. 20.00 - få billetter
Billetter a´ kr. 90 bestilles her fra siden eller på 2712 2813 og
nivaateater@live.dk

Kom og mød NAT's egne syngepiger Merete, Marian og Helle , når de synger for på alle de kendte og elskede, søde, sjove og frække viser fra Bakkens Hvile. Giv dig selv en hyggelig pause fra vinterens rusk og regn, køb en øl i baren og sæt dig og syng med ved de små runde borde. Forestillingen varer lidt over en time uden pause.


Nivå Amatør Teaters egne syngepiger synger Bakkesange
På utallige opfordringer er det os en glæde at meddele, at de lystige sangerinder vender tilbage.
​
Det aktive, lille lokale teater i Kalvehaven i Nivå har atter kastet sig ud i nye ambitioner, og til november gælder det en forestilling med de kendte og elskede sange fra Bakkens Hvile. Fire af teatrets erfarne kræfter, Merete Hoppe, Marian Løsekrug Larsen, Helle Rexen og Tove von Jessen, har skruet en forestilling sammen med udgangspunkt i et udvalg af søde, sjove og frække viser fra den legendariske syngepige-pavillon på Dyrehavsbakken, og de optræder i flotte og festlige kostumer, som giver det triste og grå vejr kamp til stregen.
Til at akkompagnere sig har pigerne allieret sig med den dygtige og rutinerede pianist Thomas Hübertz, som også står for det musikalske arrangement, og som publikum vil huske som den veloplagte musikledsagelse til 2019´s populære Dansk Melodi Grandprix teaterkoncert.
Instruktionen er lagt i hænderne på Tove von Jessen.
Med ikoniske sange som ”Køb blomster”, ”Jeg er en af Bakkens sangerinder”, ”Glemmer du”, ”Solitudevej” og mange flere er der lagt op til en festlig syng-med aften, hvor stolerækkerne er byttet ud med små, hyggelige cafeborde, hvor man kan nyde en øl eller en kop kaffe undervejs.
Forestillingen, varer lidt over en time uden pause
Billetter á 90 kr. kan købes på telefon 2712 2813 og nivaateater@live.dk. - eller her fra siden.
På scenen :




